Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Juniorklubben Fristedet

Juniorklubben Fristedet er et fritidstilbud for børn i 4., 5., og 6. klasse på Auning skole. Fristedet ligger på Nyvangsvej 40, som er tæt ved skolen. 

I juniorklubben Fristedet er børnene selv med til at bestemme, hvilke aktiviteter der er mulighed for at lave. Der er også mulighed for bare at komme og slappe af og hygge sig sammen med sine kammerater. 

I Fristedet lægger vi vægt på demokrati, anerkendelse, relationer, inklusion og medbestemmelse. Formålet med disse fokus områder er at skabe ligeværdighed børn og voksne imellem og derigennem respekt for andre og grobund for almen socialisering og samvær.

Ture, overnatninger og kolonier…

… er også en fast bestanddel af klubbens aktiviteter. Det er med til at skabe et godt fællesskab, gode og nye venskaber på kryds og tværs samt træning af sociale færdigheder. Der kan til tider være en vis deltagerbetaling forbundet hermed, men vi forsøger at gøre det muligt for alle at deltage.

Du kan læse mere om Juniorklubben Fristedet på deres egen hjemmeside, som du finder ved at trykke her: www.ungnorddjurs.dk/juniorklubbenfristedet